Kategorier
Internet & IT Samfund & Politik

Årets største matematikpris tildeles

Det Norske Videnskabsakademi har besluttet at tildele Abelprisen for 2021 til László Lovász fra Eötvös Loránd-universitetet i Budapest, Ungarn og Avi Wigderson fra Institute for Advanced Study, Princeton, USA.

De modtager hæderen og 7,5 mio. norske kroner til deling “for deres grundlæggende bidrag til teoretisk datavidenskab og diskret matematik, og deres ledende rolle i at gøre disse til et centralt felt i moderne matematik”

László Lovász er bl.a. kendt for at have udviklet LLL-algortimen sammen med de to hollandske Lenstra-brødre.

Denne algoritme kan ikke, som andre algoritmer, der bruges til kryptering i dag, knækkes af en fremtidig kvantecomputer.

Han derudover vist, hvordan fundamental diskret matematik på en lang måder kan anvendes inden for praktisk datalogi.

Avi Widgerson har vist, hvordan kompleksitetsteori) kan anvendes inden for kryptografi.

Det omfatter, hvordan man kan udnytte såkaldte vidensløse beviser eller zero knowledge proof.

Det er et område, som også danske dataloger interesserer sig for.

Den britiske matematikpopularisator Alex Bellos gav denne præsentation på syv minutter af de to prismodtagere forskningsfelt og arbejde ved annoncering af tildelingen af prisen, hvor han bl.a. forklarer, hvad der ligger i det lidt underlige begreb ‘vidensløse beviser’.

Abelprisen er opkaldt efter Niels Henrik Abel (1802-1829)

niels_henrik_abel.jpg
Illustration: Pladask/Wikicommons

Niels Henrik Abel blev født 5. august 1802 i Stavangerområdet som borger i det dansk-norske dobbeltrige. Han blev student i 1821 fra katedralskolen i Christiania (det nuværende Oslo), samtidig med at han arbejdede med sit første store matematiske gennembrud: Beviset for, at femtegradsligningen ikke kan løses ved roduddragning, på samme måde som eksempelvis en andengradsligning kan løses ved kvadratroduddragning. Formler for løsninger til tredjegrads- og fjerdegradsligninger var også kendte på Abels tid, men femtegradsligninger havde ingen kunnet knække. Abel beviste, at der ikke findes en generel løsningsformel for femtegradsligninger.

I 1824 havde han på seks små sider sammenpresset sine arbejder med femtegradsligningen på fransk. Men det var blevet næsten uforståeligt og blev derfor ikke den forventede adgangsbillet til den europæiske matematikverden. Europas førende matematiker, Carl Friedrich Gauss i Göttingen, ville end ikke læse afhandlingen, som Abel sendte til ham!

Abel fik i 1825 et stipendium til at rejse til Gauss i Göttingen og videre til Paris. Han rejste via København, hvor han besluttede sig for først at tage til Berlin, hvor han mødte den matematikinteresserede ingeniør August Leopold Crelle, der var i færd med at udgive et nyt matematiktidsskrift, som Abel straks blev storleverandør til.

Efter ti måneders rejse kom Abel i juli 1826 til Paris uden at have været forbi Gauss i Göttingen. I Paris indleverede han i slutningen af oktober en afhandling om elliptiske integraler, der skulle bedømmes af Legendre og Cauchy. De lagde Abels afhandling til side og glemte den helt. Abel vendte skuffet, fattig og træt tilbage til Norge, hvor han fik lidt undervisningsopgaver ved universitetet i Christiania. Under sygdom i efteråret 1828 forsøgte han at sammenskrive hovedtankerne fra Paris-afhandlingen, som han troede var gået tabt, men tuberkulosen fik overhånd, og 6. april 1829 sluttede Niels Henrik Abels alt for korte liv.

Fra Paris blev det to dage senere bekendtgjort, at Paris-afhandlingen var fundet igen, og den blev straks anerkendt som et mesterværk. Og fra Berlin skrev Crelle, at der nu var garanteret et professorat ved universitetet til Abel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *