Om Fidget Spinners

Måske har du set børnene i skolen have dem eller du har set dem i bybilledet, endda voksne bruger dem? Det vi snakker om er den nyeste trend indenfor legetøj, nemlig Fidget Spinners, der er en ‘trekantet dims’, der spinner rundt i hånden på folk.

”Pludselig strakte der sig en kø på omkring 200 meter foran forretningen, men hvorfor? Det var fordi vi begyndte at sælge den populære fidget spinner”

Det er helt enormt populært blandt især unge. Ikke bare i Danmark, men i hele verden såvel som i Danmark. Det mærkede mange legetøjsbutikker i øjeblikket, og vi har snakket med en af dem, der ikke har oplevet nogen lignende før:

”Pludselig strakte der sig en kø på omkring 200 meter foran forretningen, men hvorfor? Det var fordi vi begyndte at sælge den populære fidget spinner. Jeg har solgt legetøj i 30 år og set mange diller komme og gå. Yoyoer, Hønseringe, Pokemon og Kendama. Men jeg har aldrig oplevet noget lignende som med Fidget Spinneren. Vi har solgt 6.000 af dem på 14 dage. De første 1.440 styk fik vi fra Sverige. Dem solgte vi på en dag. Vi har lige bestilt ekstra 14.000 fra Østen, men jeg tør ikke lægge dem i webshoppen. Jeg er bange for, at de bliver solgt så hurtigt, at vi ikke har til alle dem, der bestiller«, fortæller indehaveren”.

Andre legetøjsbutikker bekræfter tendensen. De har aldrig set en dille tage fart så pludseligt og i det omfang som ses nu.

Fidget spinners kan købes i de fleste legetøjsforretninger og koster mellem 70 og 250 kroner. Dog har mange pt. udsolgt, eller længere leveringstid (14-21 dage), så tjek om der står noget om dette ved bestilling, da du godt kan risikere lang ventetid på din spinner. Hvis der er ekstra leveringstid, da skal webshoppen oplyse om dette inden dit køb.

Selvom den nye dille er meget populær, da skal man dog også være lidt påpasselig med den populære dille. En amerikansk mor måtte nemlig for nyligt advare mod det spinnende legetøj, efter hendes datter pludselig havde slugt en lille del fra sin Fidget Spinner.

”Børn i alle aldre leger med dem, men det er ikke alle Fidget Spinners, der kommer med alders-advarsler. Kuglelejerne falder let ud, så hvis du har børn under syv-otte år, bør du være opmærksom på, de kan blive kvalt i dem”, skrev Kelly Rose Joniec i sit Facebook-opslag.

Fidget Spinners – Kan være beroligende

Fidget Spinnere bliver ofte annonceret med, at de kan være beroligende for personer med rastløshed, stress, angste, ADHD eller Autisme. Dette diskuteres dog af eksperter, hvor der er delte meninger om dette med argumenter både for og imod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *