Kategorier
Fritid, Hobby & Rejser Mode, Design & Livsstil

Pebersvend – Peber 30 år

Pebersvend er en betegnelse for en ugift mand over 30 år. Ordet har siden 1500-tallet også, i bredere betydning, været brugt om en gammel “ungkarl”. Den kvindelige parallelbetegnelse, pebermø, kom i brug i løbet af 1700-tallet.

Peber 30 år i dag. Når man i dag endnu ikke er gift, når man har 30 års fødselsdag, så kaldes man stadig pebersvend. Og man kan risikere at få ”peber”, hvor man bliver dynget ind i peber fra top til tå.

Pebersvend Baggrund

Pebersvend kommer fra en betegnelse, der blev brugt fra omkring 1500-tallet om omrejsende handelsmænd eller bestyrere af udenlandske handelskontorer, de handlede med Peber, Salt, heste, huder og skind mm. Disse handelsmænd levede delvist afsondret fra hovedkontoret, og havde forbud mod fraternisering og forblev dermed ugifte. Ordets betydning blev i løbet af 1500-tallet udvidet til en generel betegnelse på ugifte mænd og gamle ungkarle. Udtrykket findes også på svensk, gerne i formen pepparsäck, som var dannet efter det tyske Pfeffersack (pebersæk), en drillende betegnelse for hanseatiske købmænd.

Foruden peber og salt var pebersvende kendte og udskældte for deres løshandel med humle, stål, tjære og andre varer og deres opkøb af øksener (okser), heste, fæ, huder, skind, korn, smør og andre varer uden for de etablerede markeder, som blev kontrolleret af de kgl. privilegerede købstæder. De levende kreaturer blev gensolgt til forprang, mange gik til Holsten, derfor benævner man dem også i samtiden “Holstenere”.peber 30 aar - pebersvend

Hvad er Peber?

Peber er et krydderi. Ordet bruges både om krydderier fra planteslægten peber og om nogle krydderier fra planteslægten paprika, som f.eks cayennepeber. Paprika-slægten giver også chili, paprika og peberfrugt. Krydderier fra peber-planter betegnes som ægte peber.

Varianter af ægte peber. Grønne peberkorn er umodne frugter af planten sort peber (Piper nigrum). De kan fås friske, i saltlage eller frysetørrede. Smagen er mindre kraftig end hos sorte perberkorn, og bruges f.eks. ofte i perbersauce.

Sorte peberkorn er umodne frugter af sort peber som er soltørrede. Hvide peberkorn er modne frugter af sort peber som er udblødte i vand, hvorefter den mørke skal er fjernet, og de er soltørrede. De kan bl.a. bruges i lyse retter hvor man ikke ønsker sorte peberkorns sorte farve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *