Kategorier
Bolig & Have

Middel mod sølvfisk

Middel mod sølvfisk

Vi anbefaler ikke, at man bruger gift. Anvend hellere giftfrie limfælder, som et middel mod sølvfisk – vi kommer mere ind på dette længere nede i artiklen. Men, døjer du med sølvfisk, da er det først og fremmest vigtigt at forstå hvorfor de kommer, og hvad de lever af.

Sølvfisk forefindes oftest i husets våde rum, som køkken, grovkøkken, toilet og badeværelse, men de kan også sagtens findes andre steder i huset. Du ser dem ikke om dagen, da de er meget lysfølsomme, men de kommer frem om natten, når lyset er slukket og der er mørkt. Her kan man ofte støde på dem om aftenen eller natten, hvis man tænder lyset på f.eks. badeværelset eller i køkkenet. De lever og gemmer sig primært bag paneler, revner i gulve og bag tapetet.

Sølvfisk kan leve af lidt af hvert. De er særligt glade for sukker og stivelse, hvilket forklarer deres forkærlighed for f.eks. tapetklister. Deres behov for protein dækker de overvejende ved at spise døde insekter.

Sådan kommer du af med sølvfisk

Sølvfisk kommer udefra og søger ind i huset, hvor de formerer sig, hvis de rigtige forhold findes.  Dette er bl.a. fødeemner og den rigtige fugtighed.  Sølvfisken lever af f.eks. husstøvmider, dyremad og skimmel.

Du kan afhjælpe antallet af sølvfisk ved at følge disse regler:

  • Sørg for at lufte ud flere gange om dagen. Dette reducerer både antal husstøvmider og fugt
  • Hold dit hjem rent og støvsug det grundigt og vask ofte gulv
  • Løstsiddende tapet fastgøres
  • Skimmel i vaske fjernes – primært under riste
  • Luft altid badeværelse ud efter bad
  • Undgå at tørre tøj indendørs i lukkede rum
  • Revner og sprækker i indvendig sokkel aflukkes
  • Sølvfiskefælder (ca. 1 fælde pr. 4-5 kvm)

Anvend hellere fælder end gift

Vi anbefaler ikke, at man bruger gift. Anvend hellere giftfrie limfælder, som et middel mod sølvfisk. Anvendelse af gift bør du kun anvende, hvis du har rigtig mange sølvfisk, da gift også kan være farlig for mennesker og andre dyr, og fordi der er risiko for, at sølvfisk udvikler resistens over for giften! Mange sølvfisk er faktisk resistente overfor almindelig gift. Det er derfor altid en nødvendig forudsætning, at man ved, hvad man sprøjter ud i sit hus eller få en professionel skadedyrs bekæmper til det, som har certifikat. Specielt hvis man har børn eller sit egen helbred kært.

Eksempel på Limfælde mod sølvfisk og skægkræ, fra Trapit.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *