Hvordan fungerer et samlelån?
Står du med gæld til flere långivere i flere lån og døjer med afbetalingen og overblikket? Så kan du samle alle dine lån til ét lån, altså et samlelån. I mange tilfælde kan det være en dyr fornøjelse i renter og gebyrer at have/optage flere lån. Det anbefales aldrig, at tage et lån til at betale sine gamle lån af, men med et samlelån kan det faktisk lade sig gøre at fjerne udgifter fra dine eksisterende lån. Om det kan betale sig for dig at samle alle dine lån, er et spørgsmål om, hvorvidt din privatøkonomi er ideel til et samlelån – og hvilke lån der er.
Egentlig er det bare et lån, hvor du samler dine eksisterende lån til ét og får færre udgifter og bedre overblik. Det betyder ikke, at du slipper for etableringsomkostninger, administrationsgebyrer eller renter, men at du i stedet får bedre overblik over alle dine lån og med stor sikkerhed får en billigere overall udgift til renter og gebyrer. Man undgår derfor at have flere lån, som der skal betales renter af.
Hvilke lån kan du samle?
Samlelån er lidt specielle. Det er nemlig kun visse lån du kan samle til ét. Har du flere lån uden noget specifikt formål, som for eksempel et forbrugslån eller privatlån, kan du samle dem. Dette inkluderer blandt andet lån som kviklån, minilån, smslån og online kassekreditter og lign. Faktisk kan du også samle dit billån, hvis det er uden sikkerhed. Så længe du ikke stiller nogen materiel sikkerhed i lånene, bør du kunne samle dem, altså hvis du har lån uden sikkerhed.
Hvis du har lån med sikkerhed, kan du ikke samle dem. Her er der tale om realkreditlån, boliglån, andelsboliglån og billån med sikkerhed. Sikkerheden i disse lån er fastlagt på lånet, så det er ikke muligt ændre disse vilkår. Du kan dog søge om re-finansiering i banken, hvis du ønsker at omlægge disse lån. Har du et SU-lån, er det desværre heller ikke muligt at samle det, da det er en offentlig udbetaling. Visse private banker tillader heller ikke, at du samler deres lån, selv hvis lånene opfylder ovenstående krav.
Hvad skal du være opmærksom på?
Det første du skal gøre, inden du tager et samlelån, er at følge følgende opskrift: Hvem, hvad og hvor meget?
Hvem skylder du penge til?
Find ud af hvilke banker du har lån i, og hvilke lån du vil eller kan samle.
Hvad skylder du?
Skab et overblik over hvor meget du egentlig skylder, og hvis du ikke ved det, så kontakt dine låneudbydere.
Hvor meget afdrager du pr. måned lige nu?
Få styr på hvor meget du afdrager, så du kan sammenligne med dit nye lån.
Husk også at tjekke dine Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP), så du kan sammenligne, hvor store dine omkostninger er årligt i forhold til dit nye lån. Din ÅOP er særlig relevant for samlelån, da du samler flere årlige omkostninger til en samlet omkostning. En samlet årlig omkostning vil typisk være billigere ved et samlelån frem for flere enkelte lån. Grunden til dette er, at på større lån er der oftest færre låne-omkostninger, som skal betales. Du vil derfor på længere sigt spare penge på et større samlet lån end flere enkelte lån.
Banker og samlelån
Banker er ofte villige til at hjælpe dig med at samle dine lån til ét banklån, hvis din privatøkonomi kan holde til det. Med dette siges, at når banken ser på dit samlede arrangement, da skal banken bl.a. se på dit samlede rådighedsbeløb (efter faste udgifter). Og dette rådighedsbeløb skal være højt nok til at de kan samle dit lån for dig, og du skal kunne betale det tilbage – da banken også her er underlagt nogle regler indenfor finanstilsynet – og dem skal kunden og banken kunne overholde med disse beløb.
Hvis du har en for stor gæld ved mange långivere udenfor banken, dvs. f.eks. kviklån, minilån, smslån – da kan den samlede gæld også være for høj til at banken vil tage denne risiko på sig.
Få hjælp til samlelån
Er du i tvivl om du kan få et samlelån, og eventuelt få det bedste lånetilbud mht. rente, gebyr mm. Da kan du med stor fordel ansøge om et samlelån gennem Gobanker.dk og lad bankerne konkurrere om dig – og dermed give dig det bedste lånetilbud.
Hos Gobanker.dk er du som kunde altid i fokus. Når det kommer til at ansøge om lån er de altid på din side og hele ideen med Gobankers lånetjeneste er at give dig som kunde fordelen, når du ansøger om lån.
Du laver kun èn låneansøgning – Gobanker indhenter herefter tilbuddene til dig og du kan læne dig tilbage og vente på at modtage det bedste lånetilbud på et samlelån.
Kilde: Gobanker & Finansoptimering
Billede: Pixabay